+45 61 10 23 81 [email protected]

Personale

På Natur- og Helhedsskolen Årslev er vi en fast gruppe voksne der passer godt på vores elever. 

Jette Møller Jørgensen

Skoleleder

Jette elsker at arbejde med mennesker og har mere end 40 års erfaring med mennesker med særlige behov. Noget af det, som tydeligt afspejler Jette og Jettes fokus er lysten til at gøre en forskel og det at ville folk. Tilbage i 2009 startede Jette, med hendes store engagement og empati for andre, Natur og Helhedsskolen Årslev. Jette har en fantastisk evne til at kunne se den enkelte elev som et unikt individ, og hendes tro på den enkelte er stor.  Jettes særlige styrke er på det relationelle, hvor hun dagligt skaber en unik kontakt til såvel børn som forældre. Jette er gennemført anerkendende og respektfuld i sit arbejde, hvilket skaber fantastiske resultater. Hun er omstillingsparat og god til altid at finde løsninger, og så er hun tosset med yoga.

Anne-Birgitte Sørensen

Skolesekretær

Anne-Birgitte er skolens uundværlige og helt fantastiske blæksprutte. Hun tager sig af alt fra at være Jettes højre hånd til at lytte og trøste, når der kommer en, der har behov for det. Tidligere har Anne-Birgitte arbejdet som skolesekretær, er uddannet kontorassistent med speciale i det offentlige og har siden februar 2022 været en fast del af Natur- og Helhedsskolen Årslev. Til daglig sidder Anne-Birgitte på skolens kontor og har man brug for et pusterum, kram eller lyttende ører, så står døren altid åben. Anne-Birgitte elsker den tætte daglige kontakt med børnene, og hendes store familiehjerte gør, at omsorgen for andre børn falder fuldstændig naturligt. Og så elsker Anne-Birgitte bare campinglivet og allerhelst rundt i det danske sommerland.

Peer Petersen

Faglærer og pædagogisk teamleder

Peer er uddannet familiebehandler og har stor viden via kurser indenfor ADHD og konflikthåndtering. Peer har over 15 års erfaring indenfor specialområdet, og har i det daglige på Natur- og Helhedsskolen Årslev, primært fokus på udskolingen, familierne og kontakten hertil. Peer har været på skolen i mere end 10 år og varetager blandt andet undervisning i naturen, udeliv, fisketure osv. Peer har en evne til at forudse tingenes gang, hvilket forebygger og nedtoner de store udsving. Derudover planlægger Peer lejrture, sprog- og kulturture m.m. samt står for koordinering af praktikforløb. Peer er i det daglige god til at skabe ro omkring børnene, skabe den nære kontakt samt den gode relation til såvel den enkelte elev som familie. Og så elsker han bare glade børn. Peer brænder for at kunne give eleverne spændende og ikke mindst lærerige oplevelser samt værktøjer, som kan bruges senere hen i livet. Og så er Peer bare bidt af cykelløb og livet som “julemand”.

John Klindt

Pædagog

John har, ud over hans mange års erfaring indenfor specialområdet, en fuldstændig fantastisk ro og tilstedeværelse, som gang på gang resulterer i en rigtig god kontakt til den enkelte elev. John har været på skolen siden 2021 og har i sit arbejde på Natur- og Helhedsskolen Årslev især fokus på det sociale liv og støttefunktionen til den enkelte elev. Han har fokus på motion, krop og bevægelse som på unik vis kombineres med det faglige og et aktivt udeliv. John er god til at bevare roen i svære situationer, sikre et lavt stressniveau og skabe den gode relation på tværs af årgange. Og så er han helt tosset med sport lige fra mountainbike ture i skoven, ekstremsport til vinterbadning og motorcross.

Dan Illum Jørgensen

Lærer

Dan har været en del af Natur- og Helhedsskolen Årslev siden 2021 og er vores allesammens historienørd og snakkehoved. Han er uddannet lærer og har mere end 7 års erfaring inden for specialklasseelever. Noget af det allermest berigende for Dan, ved at arbejde på Natur og Helhedsskolen Årslev, er den tætte kontakt til eleven. Muligheden for, gennem de optimale rammer, at arbejde med det hele menneske og ikke “kun” i klasseværelset er altafgørende i Dans daglige tilgang til den enkelte elev. At kunne rykke grænser, udvikle eleven og ikke mindst skabe den gode relation er helt fantastisk. Dan er særligt god til at grine og altid finde en lysere vinkel på tingene. Dans helt store passion er historie og får han først snakket sig varm, kan du godt læne dig tilbage og slå ørerne ud.

Maria Kjær

Pædagog

Maria er uddannet indenfor familiebehandling og har igennem mange år arbejdet i socialt belastede børnehaver som pædagog. Siden 2019 har hun været ansat på Natur- og Helhedsskolen Årslev med fokus på især indskoling og 0. årgang. For Maria er det især samværet og arbejdet med helheden, som gør en forskel. Det tætte samarbejde med familierne, trygheden og tilliden giver en langt bedre relation til det enkelte barn og giver den optimale grobund for elevens udvikling. Maria elsker når eleverne rykker sig og de opdager, at det de også lærer er noget de rent faktisk kan bruge. Og så er Maria ret hård på en spinning cykel, men et godt tip. Sørg altid for at have en snack med til hende. Maria er nemlig ikke sjov, når hun er sulten.

Naja Petersen

Socialpædagog

Naja er vores kreative ildsjæl og har været en del af skolen siden 2019. Hun er god til at sætte handling bag ordene og finde på kreative løsninger. Naja kommer med blandt andet erfaring fra arbejde på børnehjem og har i dag på Natur- og Helhedsskolen Årslev fokus på primært indskoling og 0. klasse. Noget af det, som Naja værdsætter i skolens arbejde er roen og trygheden for den enkelte, som skaber udviklingen. At få lov at følge udviklingen fra bitte små ting til store succeser er fantastisk. Naja er rummelig, ærlig og elsker en god krammer. Og så har hun en speciel stor kærlighed for kakaomælk, flødeboller og Disneyfilm.

Lone Heiring

Pædagogmedhjælper

Lone er vores allesammens skolemor og har været på skolen siden 2020. Hun er utrolig vellidt af alle uanset alder og tilknytningsforhold til skolen. Lone har på Natur- og Helhedsskolen Årslev især fokus på indskoling og mellemtrinnet, og noget af det bedste Lone ved er at kunne tage eleverne med ud i naturen, lave forskellige aktiviteter med dem udendørs og arrangere ture ud af huset. Lone udstråler en særlig ro og er altid i øjenhøjde med eleverne. Lone har en unik tilgang til relationsarbejdet og god til at skabe relationer på tværs af alder og årgang. Hun er god til at skabe tryghed for den enkelte samt give eleverne de optimale muligheder for udvikling, og så elsker hun, når hun kan se, at eleverne lykkedes. Lone er et rigtig natur- og udemenneske, og så elsker hun at rejse, spille golf og ikke mindst at stable brænde.

Dorte Søndergaard

Lærer og fagfaglig teamleder

Dorte er læreruddannet og har efterfølgende taget en PD i psykologi/specialpædagogisk samt er  for nylig certificeret NLP Master Coach. Dorte arbejder i dag som lærer i udskolingen samt har ansvaret for U.U. vejledningen. Dorte har været en del af Natur- og Helhedsskolen Årslev siden 2020 og er, ud over sit nærvær og evne til at være i øjenhøjde med eleverne, struktureret og hende som formår at bevare et godt overblik. Hun har fokus på trivsel, har en god selvindsigt, og så er Dorte god til at have forventninger til den enkelte ud fra realistiske krav og målsætninger. Dorte har en naturlig nysgerrighed for samspillet mellem mennesker og så holder hun af gode samtaler med elever og kolleger. Dorte elsker vand, strandture og ø-livet. Hun elsker at være kreativ og male billeder, men en frisk galoptur  takker hun bestemt heller ikke nej til. 

Jacob Nielsen

Lærer 

Jacob er læreruddannet og har været en del af skolen siden 2021. Jacob er vores optimist og med sit glade og udadvendte væsen god til at skabe glæde, motivation og generelt en god stemning på og udenfor klassen. Jacobs primære fokus er i dag på udskolingen, undervisningen og det sociale arbejde. Jacob er god til det vigtige relations arbejde og ikke mindst balancegangen mellem krav og udfordringer, som blandt andet er med til at skabe fantastiske resultater. Og så kan Jacob slet ikke få armene ned, når den enkelte elev knækker koden på en bestemt udfordring. Jacob er unik til at nedtone de huller eleven måtte have i fx matematik. Han skaber en nysgerrighed, som løfter selv den tungeste elevs evne op, så lysten næsten driver ned ad væggene. Jacob elsker alle former for idræt, at bruge kroppen og kan det foregå i naturen er det helt perfekt

Lars Jørch-Thomsen

Lærer 

Lars kommer fra undervisning i almenskolen samt efterskolelivet og har mere end 13 års erfaring fra specialområdet. Lars har været ved os siden 2018. Lars’ primære fokusområde er i dag på indskolingen. Lars er med sin troværdighed og ærlighed god til at skabe relationer. Han har en ukuelig tro på, at eleverne gør det bedste, de kan og så er han med sin unikke ro god til konflikthåndtering. Han er med sin nordjyske humor og insisterende stædighed god til at få sat ord på de svære ting. Lars værdsætter især arbejdet med helheden, fordi han kommer meget tættere på den enkelte elev, deres udfordringer og hvad de kommer med. Lars er god til at lave sjov og grine sammen med eleverne, og så elsker han at tage dem med ud i naturen og lave forskellige “drengeaktiviteter”. Lars er et rigtigt udemenneske og gælder det lystfiskeri eller en tur på golfbanen, så er Lars klar.

Anne Simonsen

Lærer 

Anne er uddannet lærer, pædagog samt familiebehandler og har været en del af Natur- og Helhedsskolen Årslev siden efteråret 2021. Anne underviser primært i dansk på mellemtrinnet. Anne har en skøn måde at møde børnene på og altid med den overbevisning, at de gør det bedste de kan. Hun er god til at fornemme, hvor de er og være et skridt foran. Anne motiveres især af det menneskesyn og den ordentlighed og respekt, som børnene mødes med på Natur- og Helhedsskolen Årslev. Hun elsker den måde, hvorpå der arbejdes med det hele menneske og de gode relationer på skolen, og så findes der bare ikke noget mere fantastisk end, når man kan mærke, man på en eller anden måde har nået dem. Anne er en haj til at strikke, men vil du bare gerne have et godt grin, så skal du inviterer hende med til paddletennis.

Lars Pedersen

Faglærer og personale ansvarlig teamleder

Lars er familiebehandler og har været en del af Natur- og Helhedsskolen Årslev siden 2010. Lars’ primære fokus ligger på mellemtrinnet og relationen til familierne. Lars arrangerer og koordinerer alt fra fagdage, udedage, lejrture, kørsel med børn til arbejdsplaner. Lars er struktureret og god til at bevare overblikket, og så elsker han, når børnene har haft en god dag og sendes glade hjem. Lars har ligeledes stor fokus på trivsel blandt kolleger og så er han meget aktiv i det lokale foreningsliv. Han holder især af fodbold og håndbold, og så findes der for Lars ikke noget bedre end sådan en gang træning med fodbolddrengene.

Karsten Johannesson

Vikar og pedel

Karsten har været en del af Natur- og Helhedsskolen siden 2012. Karsten har tidligere erfaring fra bl.a. plejebørn og den tidligere Værkstedsskole i Kværndrup. Karsten kan med sin lune humor og fantastiske ro møde børnene der, hvor de er. Karsten er god til at skabe en tillid og kontakt til den enkelte samt familierne, som er uvurderlig. Han er god til at snakke med alle og du er aldrig i tvivl om, hvad Karsten mener. Noget af det allervigtigste for Karsten er at se, at børnene har det godt. At det vigtige relationsarbejde er lykkedes, den gode dialog opnås og børnene kommer glade hjem. Og så elsker han bare at køre ud i det blå på motorcykel.

Hedda Mjaaland

Ergoterapeut

Hedda er skolens kreative islæt. Derfor har hun også haft flere funktioner. Nu bruger hun sin
viden og uddannelse som ergoterapeut og har været på Natur- og Helhedsskolen Årslev
siden 2016.
Hedda arbejder tæt sammen med pædagoger, lærer og familie om den enkelte elevs trivsel. Hedda er god til at fornemme den enkelte og tager altid udgangspunkt i det individuelle behov. Heddas fokus ligger primært på at skabe ro, overskud og koncentration hos eleven, så denne opnår de optimale muligheder for udvikling, glæde og succes. Hedda formår via indsigt i den enkelte og individuelle tilgangsvinkler at klæde eleverne på til at møde krav og udfordringer. Hedda holder meget af mennesker, som ikke er alt for strømlinede og forudsigelige, og så har hun en ganske særlig rummelighed, som hun tilgår børnene med. Hedda elsker at male alt fra huse til skønne portrætter og noget af det allerbedste hun ved er at blive mødt med smil og kram.

Lilly Ravnholt

Køkkenansvarlig

Køkkenet på Natur- og Helhedsskolen Årslev er samlingsstedet og hjertet på skolen. Lilly har været på skolen siden 2021, og hun jonglerer med alt fra de lækreste måltider, madpakker m.m. til at kunne give et kram i ny og næ. Køkkenet bliver for mange, uanset om vi snakker kolleger eller elever, det naturlige pusterum. Fokus for Lilly er, ud over at lave sund og lækker mad, trivsel for alle og nærværet med den enkelte elev. Hun elsker at kunne overraske og give medbestemmelse i køkkenet, og der findes ikke noget bedre end at se børnenes ansigter, når den enkelte elev får deres livret serveret. Og så har Lilly en fetich med salater. Hun elsker at udfordre den gængse opfattelsen af, hvad man kan og ikke kan.

Louise Brødsgaard

Køkkenmedhjælper

Louise har været i køkkenet på Natur- og Helhedsskolen Årslev siden 2018. Louise elsker den gode stemning på skolen og det kollegiale sammenhold. Hun elsker at lave sund mad og helst så meget fra bunden som muligt. For Louise betyder menneskene, friheden til medbestemmelse og det at være med til at udvikle gode kostvaner for børnene alt. Louise værdsætter den gode kontakt med børnene, og så kalder hun sig selv den sidste “rigtige” husmor,hvorfor hun også  var den bedste til at indrette skolens nye køkken. Louise holder utrolig meget af traditioner i forbindelse med mad og især det danske køkken. Hun elsker at lave gammeldags dansk mad og gøre folk glade.