Forældresamarbejde
Ud fra vores helhedsorienteret menneskesyn anser vi forældrearbejdet som en meget vigtig faktor for, at barnet kan trives og udvikles. Skole og hjem skal være i tæt dialog og arbejde mod samme mål.
Forpligtigelser i forældresamarbejdet
Natur- og Helhedsskolen Årslev arbejder med forældresamarbejde ud fra følgende forpligtigelser:
- Kontakt med forældre i form af telefonisk kontakt, besøg hjemme og opfølgningsmøder efter behov
- Vi indbyder til forældrekaffe. Her bliver der mulighed for at se, hvad skolen arbejder med
- Vi holder skole – hjem samtale med forældre hvor eleven også deltager. Her bliver det generelle billede af eleven fagligt og socialt fremlagt på en god og anerkendende måde, så eleven er medspiller og informeret og til dels enig når noget skal ændres / arbejdes med
-
Årlig elevbeskrivelser/status rapport. Der afholdes status møder / opfølgningsmøder, med forældre, kontaktperson, pleje/aflastnings familie og sagsbehandler
Forældrearbejdet skabes ud fra den enkelte families behov
Listen indeholder punkter, som vi hvert år helt sikkert når som et minimum, men har forældrene brug for flere samtaler eller andet, så opfylder vi disse behov. Vi kigger meget på den respektive og enkelte familie og danner forældrearbejdet ud fra det.